KALENDER

2024

MAJ

23. MAJ 12:00 Forfattermøde + udstilling
Forfatterne Kirstine Reffstrup og Shëkufe Tadayoni Heiberg
Politikens Forhal i samarbejde med Politikens Boghal

I hjertet af Ditte Gantriis’ udstilling “Institution er noget vi alle får i fødselsgave” kurateret af Tone Bonnén møder vi forfatter og redaktør til den kommende antologi Moderelementet Kirstine Reffstrup samt forfatter, oversætter og performer Shëkufe Tadayoni Heiberg. Vi skal bl.a. tale om krop, kærlighed, klima, institutionalisering, omsorg, revolution og forældreskabets mosaiske elementer.

MODERELEMENTET
Moderelementet er en antologi der fokuserer på handlingen at mødre. Den behandler det at mødre alt fra familierelationer over planter til velfærdssamfundet og dets institutioner, og om forholdet mellem mennesket og naturen, mellem menneskelige og ikke-menneskelige væsener. “Hvad er det, jeg gerne vil give videre? Hvad kræver det at være menneske?” spørger redaktionen i bogens forord. Redaktionen som består af fem fantastiske forfattere og mødre:

Liv Duvå, Kirstine Reffstrup, Ditte Holm Bro, Mia Degner og Julie Sten-Knudsen

Moderelementet er kollektivt projekt og et flerstemmigt værk, der undersøger mor som et navn, en følelse, en mytologisk og kulturel beholder. En mosaik af tekster om at skabe og drage omsorg fra dansk litteratur i perioden 1895-2014.

Hvad er et moderelement og hvordan tilkobler man sig det? Det spørger vi Shëkufe Tadayoni Heiberg og Kirstine Reffstrup om d. 23. maj kl. 12 i Politikens Forhal.

For tilmelding, skriv en mail til malousolfjeld@msn.com

Om Shëkufe og Plantae Sapien
Forfattere som de seneste ti år har beskæftiget sig med forældreskab, økonomi, køn, krop, identitet og fællesskaber er i Moderelementet inviteret til at svare på spørgsmål om omsorg – fx. Hvordan kan vi bruge omsorgserfaringer til at ændre verden? Heriblandt er Shëkufe Tadayoni Heiberg, som i 2021 udkom med sin utopiske sci-fi tekst Plantae sapien der fungerede som en kunstnerisk kommentar til klimatopmødet COP26. Teksten, der minder om et eventyr, handler om en kvinde der, som en sommerfugl undergår en metamorfose fra menneskemor til træ – hun slår rødder og oplever et fællesskab med svampene og træerne i familiens sommerhushave. Da hendes børn genkender hende i sin nye form opstår et dilemma. Spørgsmålet om hvorvidt de to tilstande som hhv. omsorgsgivende mor fyldt af kærlighed til sine menneskebørn og den forgrenede version, der spirer og deler vandet i harmonisk symbiose med resten af jordens væsener, kan forenes?

Om forlaget URO
Shëkufe står bag forlaget URO som både udgiver børne og voksenbøger og oversættelser af persisk fiktion og lyrik. URO samarbejder med Naturfonden, og har sammen frikøbt 3000kvm dansk natur: hver ny bog udgivet på Uro bærer et Naturfondmærke i sig, og dermed frikøbes 1 m2 dansk natur, som derefter kan blive forvildet for evigt. Køberen af bogen betaler for frikøbet, ved at hver bog koster 12 kr. mere end den ellers ville have kostet (så lidt koster en m2 altså)!
URO er et af de få forlag, der sammen med bl.a. Laboratoriet for Æstetik og Økologi, offentligt har udmeldt at de står i solidaritet med det palæstinensiske folk.

2. maj Kl. 11
Kunstnermøde: Ida Lunden og Ragnhild May
Lokation: Alice Folker Gallery

Exhibition view group “Landscape” Alice Folker Gallery 2024,
Installation by Ida Lunden and sculpture by Ragnhild May

Denne torsdag skal vi møde to fantastiske kunstnere som begge lige nu er aktuelle i gruppeudstillingen hos Alice Folker Gallery.
Ida Lunden
Billedkunstner Ida Lundens praksis tager afsæt i kroppen, der både intentionelt og uundgåeligt indgår i forbindelser og udvekslinger med sin omverden, alt imens den langsomt forandres og forgår. I sine sanselige værker, udtrykker hun følelser af sorg, omsorg, samhørighed og forgængelighed. I sit arbejde som både kunstner, mor, datter, partner, ven og væsen forsøger Ida Lunden at nære den fælles krop og opbygge et fælles ”hjem” – forstået som et mentalt sted, at være i verden fra. Hendes installation på landskabsudstillingen består af et kar fyldt med vand som både må røres og plaskes i.

Ragnhild May
Billedkunstner og phd Ragnhild May arbejder med performance, lydkunst, skulptur og installationer og forsker i feministisk tænkning, musikteori og computer teknologi. Hun bygger sine egne instrumenter og undersøger relationen mellem krop, instrument, det barnlige, det feminine og det monstrøse. I anledning af Kunst på Barsel skal vi bl.a. høre Ragnhild fortælle om sit værk Institutional Critique for Kindergarten.

Eventet er støttet af Indre By Lokaludvalg

Tilmelding: malousolfjeld@msn.com

Ragnhild May in front of her work Institutional Critique for Kindergarten
Ida Lunden Lapidarium Sol Nexø, 2023, Foto: Brian Kure

APRIL

Zahna Siham Benamor and Apolonia Sokol: The False Rose of Jericho, O – Overgaden, 2024. Installation view by David Stjernholm

Torsdag 25/4 kl. 11: Udstillingsbesøg @overgaden_
Apolonia Sokol, Zahna Siham Benamor og Julie Falk

✨️ Denne uge skal vi på Overgaden og se de to aktuelle udstillinger kl. 11 før dørene til kunsthallen åbner for offentligheden ✨️

Uddrag fra udstillingsteksterne:

“The first collaborative exhibition by poet and performer Zahna Siham Benamor and painter Apolonia Sokol builds on their long friendship, or feminist sorority. The show raises shared questions of exiled identities—from the rootless flower, the so-called False Rose of Jericho, to cultural figures such as the nomad and the wandering Jew”

– om duo udstillingen som kan ses på 1. sal

“At the exhibition’s entrance, we meet a woman (the artist), captured in the looping video piece Détournement. Backed by a roaring rumble, she walks in slow-motion broken circles on the hospital helipad of Rigshospitalet, looking away, outward, as if trying to escape the gravitational powers of the healthcare system.”

– om Julie Falks soloudstilling som kan opleves i stueplan

Tilmelding via mail: malousolfjeld@msn.com

Noah Umur Kanber, Drømmeland, 2024. Variable dimensions. Mirrors, prisms, recycled glass, 3D prints, UV pigment, laser light udstillet i Nikolaj Kunsthal som del af gruppeudstillingen “Super High End Underground”
Photo by Brian Kure

Hvornår?
Onsdag d. 17. April

Hvad tid?
Kl. 11-12.30

Hvor?
Nikolaj Kunsthal

Adresse:

Nikolaj Plads 10, 1067 Kbh K

Hvad skal der ske?

Kurator Rebekka Elisabeth Anker-Møller tager imod os og viser os rundt i udstillingen Super High End Underground med særligt blik for Lise Haller-Baggesens Moderskib. Læs evt mere om kunstnerens arbejde med Mothernism her.

Vi kommer helt sikkert også forbi Noah Umur Kanbers drømmende stjernerum som er perfekt for baby selfies a la Louisianas Kusama rum hvis I kender det 😉

Vi får også lejlighed for at kigge ind i den nyåbnede soloudstilling i Platform med Simin Stine Ramezanali kurateret af duoen Koffi Højgaard. Hvis I synes navnet Koffi virker bekendt, er det fordi Pauline Koffi Vandet er midlertidig direktør på Fotografisk Center og viste KpB forældre og børn rundt tilbage i marts. Endelig er der en tredje udstilling på loftet af Nikolaj kirken (som ikke er en kirke, men en kunsthal) af Rune Bering. Den er bestemt også et besøg værd, hvis I kan undvære barnevogne, da der her er for mange gulvværker til at kunne navigere rundt med en vogn.

Eventet er støttet af Indre By Lokaludvalg

Installation view from Echooo at Bricks Gallery

11/4 kl. 11
Udstillingsbesøg Bricks Gallery
Blågårdsgade, Nørrebro
Echooo – en gruppeudstilling i anledning af 8. marts og
Scorpio Medicine af Jakob Steen

Denne torsdag er vi inviteret indenfor hos Bricks Gallery, som lige nu viser to udstillinger:

Om Echooo skriver galleriet:
“Bricks Gallery is pleased to present ECHOOO, a group exhibition featuring works by Carolina Echeverri, Emilie Imán, FOO/SKOU, Inka Bell, Louise Foo, Martha Skou, Matilde Duus, Pauline Fransson, and Signe Høi.

“Only her voice and her bones remain: then, only voice; for they say that her bones were turned to stone. She hides in woods and is seen no more upon the mountain-sides; but all may hear her, for voice, and voice alone, still lives in her.” [1]  – Ovid

Thus concludes the myth of Echo, the nymph from Ovid’s Metamorphoses. In the exhibition ECHOOO, the voices of eight artists resonate throughout the gallery, echoing just like in Ovid’s tale.” – fra pressemeddelelsen

Om Scorpio Medicine:

The artworks by Jakob Steen “weave together fragments of the artist’s personal life, recalling memories that may resonate with the viewer’s own experiences. Whether it be recollections from our schoolyard days, the frightening uncertainty of sports matches, or the tender face of a first crush, each work serves as a contemplative gateway to significant life events.

As a form of emotional release or perhaps a soothing medicine, as suggested by the exhibition’s title, Steen narrates his personal journey through painting. Here, viewers are invited to reexamine crucial moments in both the artist’s narrative and their own, in search of personal and communal understanding.” – fra pressemeddelelsen

Tilmelding: malousolfjeld@msn.com skriv “kpb 11/4” i emnefelt

Installation view from Scorpio Medicine by Jakob Steen at Oremandsgaard in collaboration with Bricks Gallery

Tidligere/Previously:

Uwe Henneken, Departure/Arrival, 2024, oil, acrylic on canvas, 160 × 125 cm – Photo: Malle Madsen

4/4 Kl. 11
Udstillingsbesøg og sound healing med billedkunstner og psykoterapeut
Uwe og Katja Henneken

Denne første torsdag i april besøger vi Uwe Henneken i hans soloudstilling “Integrity studies – Painting in a world unhinged” hos galleriet Gether Contemporary i Kødbyen. Efter mange års karriere i udlandet valgte Uwe og hans hustru for nylig at flytte til Danmark, hvor de nu bor og arbejder i deres hus på Møn. Nøgleord i Uwes praksis er passager og portaler, tærskler og transitioner, heling og hellige rum. Fra pressemeddelelsen lyder det:
“Udstillingen dykker dybt ned i begrebet integritet og transcenderer dets rolle som en personlig dyd for at blive en kraft for heling og helhed. Henneken drager paralleller mellem integritet og integration ved at understrege en igangværende rejse, der kræver daglig navigation og hvert værk væver en kontinuerlig tråd mellem kontrol og det at give slip.”

I dagens anledning har vi inviteret en lyd-healer med til Kunst på Barsel – med sine stemmegafler vil Katja Henneken (som er gift med kunstneren) skabe en helt særlig oplevelse for både store og små, når hun tuner ind på malerierne og vores tilstedeværelse i rummet, og giver os muligheden for at bruge vores stemmer på nye måder eller blot læne os tilbage og nyde et afslappende lydbad.

Tilmelding: malousolfjeld@msn.com skriv “kpb 4/4” i emnefelt

Uwe Henneken, Connecting Flight, 2024, 160 x 125cm, oil and acrylic on canvas(opens in a new tab)

MARTS

De seks kunstnerne fra ‘Kunstnerkolonien i Italien’. (Foto: © Eddy Media, Eddy Media)

28/3 kl. 12.00
Studiovisit Mette Riise i udstillingen “Kunstnerkolonien”
Sophienholm Kunsthal
Adresse: Nybrovej 401, 2800 Kongens Lyngby
Ankomst kl. 12 og samtale med Mette Riise kl. 12.30

Denne skærtorsdag møder vi kunstner Mette Riise som vil fortælle os lidt om sit virke og sin medvirken i DR Reality programmet “Kunstnerkolonien i Italien”.
Mette undersøger via sin researchbaserede praksis relationen mellem økonomisk vækst og klimakrise. Hun har bl.a. skabt et satirisk talkshow, og holdt performance lecture på Børsen om hvordan man får succes som kvindelig kunstner. I mødet med pressen har Mette altid formået at stille sig kritisk overfor bl.a. DR, som hun påpeger, ikke vælger at bringe hendes kritik af den manglende dækning af de knapt 100.000 underskrifter på borgerforslaget om våbenhvile i Gaza. “Hvorfor synes I det var vigtigere at bringe et interview med mig? Eller en historie om de 100.000 mennesker der tager slankemedicin?” spørger hun i sin egen version af interviewet på sin facebook profil.

Om sit ophold på Amalfikysten ifm. TV-serien Kunstnerkolonien skriver hun: “Amidst the citrus scent the smell of ruin began to seep. Was it the ecosystem collapsing from the (art) tourism, the deaths in the summer due to lack of hospitals, the graveyard masquerading as ocean view or the labor conditions of the people picking fruits?”

Sophienholm blev opført som landsted i 1768-69 og opkaldt efter Sophie Holmskiold. I dag fungerer huset som kunsthal og offentlig skulpturpark, og til sommer vises særlige børneforestillinger i haven. Tjek hjemmesiden ud for mere info.

Husk tilmelding og ta’ gerne hele familien med i anledning af påsken:
malousolfjeld@msn.com skriv “kpb 28/3” i emnefelt eller send en DM på instagram @kunstpaabarsel

Sophienholm, foto af Henrik Egede Lassen
“Rystende Grundvold” soloudstilling af Maj Kjærsig på Sydhavn Station
Foto: Jenny Sundby

14/3 kl. 13: Udstillingsbesøg
@majkjaersig @sydhavnstation


I Maj Kjærsigs praksis udforsker hun forskellige former for materialer, og hvordan de arrangerer og ændrer vores forhold til rumlige, menneskelige og mere-end-menneskelige miljøer. Kjærsigs værker er visuelle, rytmiske og undersøgende frem for rent analytiske. Det er transformative og reparerende handlinger, der er i centrum for hendes praksis, men ligeledes er det vigtigt for Kjærsig at foretage kalkulerede fejltrin. Kjærsig stræber efter at udfordre grænserne for de givne materialers egenskaber og laver derfor undersøgelser, hvor objekter eller lydsekvenser dannes og derefter knuses, manipuleres, dekonstrueres og sammensmeltes.

Om udstillingen “Rystende Grundvold”:
I udstillingens hovedværk udfoldes et stort gulvmonument af revnede keramikfliser, med et detaljerigt univers af brud, spændinger, teksturer, lag og nuancer. Rummets soundtrack er et quadrofonisk lydværk, komponeret med theremin og orgelpiber, der bevæger sig flydende og rytmisk ind og ud af harmoni.
Installationen skaber et sanseligt rum der, på abstrakt vis, undersøger den svære størrelse det er at være menneske i denne tid, med ekstreme konflikter, krige og miljøkatastrofer.

Om @sydhavnstation
Udstillingsstedet Sydhavn Station er et kunstnerdrevet udstillingssted, der præsenterer samtidskunst på den travle stationshal i Københavns Sydhavn.
– Tekst fra Sydhavn Stations hjemmeside

Tilmelding: malousolfjeld@msn.com

Evo Smilla S. Sidneys, Plushies. Foto: Alva Le Fevre.

21/3 kl. 10
Udstillingsbesøg: Plushies af Evo Smilla S. Sidneys
Center for Kunst og Mental Sundhed
København Hans Bogbinders Allé 3 (Opgang 1, 2. sal tv.) København, 2300 Denmark (map)

Plushies er Evo Smilla S. Sidneys første soloudstilling og den tredje udstilling i udstillingsprogrammet Ømme Knapper, et udstillings- og samlingssted for samtidskunst og omsorgsaktivisme, der taler fra sårbarhedens sted.

Plushies omhandler forholdet mellem transkønnethed, barndommen og psykiatrien ved at undersøge forskellige følelser af tilhørsforhold, fremmedgørelse og frihed gennem opvæksten. Den åbner spørgsmål om transkønnede børns rettigheder – til en barndom i tryghed og med frihed til leg med grænser. Mest af alt er udstillingen en kærlighedserklæring til og fejring af transkønnede børn.

Således fejres transkønnede børns eksistens indefra den institution, der historisk set har patologiseret disse børn og bidraget til at stigmatisere dem i samfundet.”
Tekst fra pressemeddelelsen

Plushies er tredje udstilling under udstillingsplatformen Ømme Knapper, der kurateres af Sidsel Ana Welden Gajardo, Dea Antonsen og Ida Bencke. Ømme Knapper undersøger synet på mental sundhed og ømhedsbegrebet fra en kunstnerisk vinkel, der både udfordrer, kritiserer og samarbejder med det psykiatriske system. Ømme Knapper er et satellitprogram til Nationalt Center for Kunst og Mental Sundhed, som huses af Psykiatrisk Center Amager i det tidligere Sankt Elisabeths Hospital.

Læs mere om Center for Kunst og Mental Sundhed, og om Ømme Knapper her.
Se fotos af Alva Le Fevre hos idoart.

7/3 Kl. 10:
Udstillingsbesøg Fotografisk Center

Denne torsdag bydes I velkommen på Fotografisk Center af Pauline Koffi Vandet, som er midlertidig direktør mens hendes chef er på barsel. I skal opleve en udstilling af Tine Bek, som også er på barsel.

“Med udstillingstitlen This Ship is Unsinkable henviser Bek til myten om passagerskibet Titanic, der officielt blev udråbt til ikke at kunne synke, men som endte i en historisk tragedie ved at kollidere med et isbjerg på sin jomfrurejse mod New York City, USA i 1912. Hun bruger passagerskibet som både en metafor for og en måde at skildre den menneskelige skrøbelighed på.”
– uddrag fra udstillingsteksten.

Tilmelding: malousolfjeld@msn.com skriv “kpb 7/3” i emnefelt

FEBRUAR

29/2 Kl. 11
Forfattermøde Victor Boy Lindholm
Sted: Galleri Tom Christoffersen
Adresse: Skindergade 5

“Dengang jeg var højgravid besøgte jeg Nour Fogs udstilling i Møstings Hus, Skumfødt hed den, og Nour havde inviteret forfatter Victor Boy Lindholm til at komme op læse op af et endnu ufærdigt manus til sin kommende roman. Jeg lå på gulvet med min kæmpe mave og lyttede til Victor læse op om sin farfar og sine barndomsminder om at svømme, næsten drukne, fiske og føde. Eller noget i den stil. Jeg var allerede ramt af ammehjerne, men lige dér blev jeg også ramt af noget andet. Alle tankerne om at skulle være far. Det var jo ikke dem, jeg ellers havde lagt mest vægt på, eftersom jeg primært koncentrerede mig om at blive mor. Men Victors stemme gav ord til noget vigtigt i vores forældreskab, som sidenhen har betydet mere end jeg kunne forestille mig. Da Mio kom til verden var den første boglancering han deltog i derfor også Victor Boy Lindholms fejring af En del af hjertet går ud af kroppen som nu endelig var udkommet på Turbine Forlaget, og blev indviet på Bakken i Kødbyen. JA! Bakken i Kødbyen. Mio var på natklub før han fyldte 2 måneder. Det var om dagen men der var drinks og glade dage. Og bøger og underskrifter og jeg synes Victor var en helt. Denne torsdag kommer han og læser op for Kunst på Barsels forældre i Zoumers flotte udstilling hos Politikens Forhal.”
– Malou Solfjeld, stifter af Kunst på Barsel

Bogen kan købes i Politikens boghal eller læses på e-reolen og beskrives dér således:

“Victor Boy Lindholm har med “En del af hjertet går ud af kroppen” skrevet sin første roman. Den handler om at blive far og forælder og undersøger hvorfor mange mænd er dårlige til at tale om, hvordan de har det. Det er noget, som hovedpersonen i En del af hjertet går ud af kroppen er bange for nu, hvor han skal være far til sin datter. Hvordan undgår man selv at blive en del af en historie, hvor mænd og fædre aldrig har lært at sætte ord på deres følelser? hvad betyder det egentlig at være far? En del af hjertet går ud af kroppen er en roman om nedarvede mønstre og roller, om at være menneske i en brydningstid og de spørgsmål, der rejser sig, når man pludselig skal give hele sin historie videre. Den handler om at fiske, om at være draget af havet, om barsel, forældreskab, og hvordan livet kunne være, hvis vi var bedre til at tale med hinanden.”

Støttet af Indre by lokaludvalg
Tilmelding: malousolfjeld@msn.com skriv “kpb 29/2” i emnefelt

Foto: Nikolai Linares
Installationsview fra Forårsudstillingen 2024 på Kunsthal Charlottenborg: Frederik Tøt Godsk, ”FARSYG #1 – OVERGANGE”, 2023. Foto af Jenny Sundby.

22/2 kl. 12
FORÅRSUDSTILLINGEN på Charlottenborg Kunsthal
Omvisning ved jurymedlem og kurator Dea Anthonsen fra Laboratoriet for Æstetik og Økologi.
Om udstillingen:
“Forårsudstillingen er muligheden for at opleve kunstneriske talenter fra Norden og andre steder i verden. Med rødder tilbage til 1857 er udstillingen en af de vigtigste åbne, censurerede udstillinger i Europa og en fast og velbesøgt del af Kunsthal Charlottenborgs program. Hvert år udvælger en fagjury en bred vifte af kunstnere gennem en åben ansøgningsproces. Grundlæggende for Forårsudstillingen er at alle over 18 uanset baggrund og uddannelse kan søge. Det åbne format giver mulighed for at opdage nye kunstnere og blive introduceret til forskellige kunstneriske udtryk. Forårsudstillingen fungerer som et barometer for samtidskunstens tilstand og afspejler de aktuelle tendenser inden for kunstverdenen. Med værker, der spænder fra maleri og skulptur til videoinstallationer og performancekunst, er der rig mulighed for at udforske og forstå samtidskunstens mangfoldighed.” læs mere her

Støttet af Indre By Lokaludvalg.
Tilmelding: malousolfjeld@msn.com skriv “kpb 22/2” i emnefelt

Foto: Mio på Charlottenborg i udstillingen Seeds and souls 2023

Husk også at den første tirsdag i hver måned kan I deltage i Charlottenborg på Barsel kl. 10-13, hvor babyer er velkomne og omvisning i udstillingerne er inkluderet i entréen. Næste gang er d. 2. april (der er intet barselsevent i marts pga CphDox), hvor I kan opleve Thao Nguyen Phan udstillingen.

Praktisk info:
I øvre foyer er der mulighed for at stille barnevogne, og der er siddepladser og tumlegulv med tumlemøbler – sponsoreret af bObles.
I nedre foyer er der puslefaciliteter samt mulighed for at amme og give baby mad. Kunsthallen stiller elkedel og mikroovn til rådighed.

Tip: Køb et årskort til Charlottenborg for kun 250 kr. her

Emilie Imán Tranen. Foto: David Stjernholm

15/2 kl. 11
EMILIE IMÁN soloudstilling TRANEN

Adresse: Gentofte Hovedbibliotek
Ahlmanns Allé 6
DK-2900 Hellerup

Fra udstillingsteksten:
“For Iman, der er af dansk-peruviansk herkomst, er vor tids identitetspolitiske debatter en del af bagtæppet. Hendes værker er præget af indfødte og minoritetskulturer rundt omkring på kloden, men væsnerne i hendes værker har ikke én fast identitet. I hendes billeder optræder forskelligartede organismer nok med rødder, der ernærer sig af og nærer jordbunden, men også vinger, så de kan kaste los og hæve sig over jorden. Imàns skabninger kan her være flere ting på en gang såsom plante, dyr, menneske, maskine og ånd. En skabning bliver her et mulighedsrum for yderligere skabelse og andre skabninger. Vestlig individualistisk dyrkelse af den enkeltes egenart glider over i økologisk tænkning om arters samhørighed og forbundethed.”
skrevet af Tranens leder Toke Lykkeberg.
Læs resten af teksten her.

Denne vinterferie-torsdag er det oplagt også at medbringe større søskende, da Tranen er en del af Gentofte Hovedbibliotek, som lige nu viser en børneudstilling med Alfons Åberg

Tilmelding: malousolfjeld@msn.com
Støttet af Indre By Lokaludvalg og Frederiksbergfonden

Foto Courtesy: Melanie Kitti og O – Overgaden

13/2 kl. 10.30
MELANIE KITTI soloudstilling på Andersen’s Contemporary

Adresse: Rentemestervej 49 2400 Kbh NV

Melanie Kitti er en af de vigtigste stemmer på den danske kunstscene, idet hun forbinder kunst, poesi og aktivisme i sin fascinerende praksis.
Denne tirsdag (NB: tirsdag!) skal vi opleve hendes smukke freskoer og læse lidt i hendes debut digtsamling “Halvt Urne, Halvt Gral”, som handler om at være barn.

Til jer der ikke har været med før skal I blot vide:

  • det kræver ingen forberedelse at deltage
  • I må gerne komme for sent
  • amning, flaske og bleskift er helt ok, ligesom gråd og trøst
  • vi er sammen om det – alle er trætte og sårbare, og det er ok!

Galleriets direktør Lene Remmer vil ta imod os og fortælle om Andersen’s Contemporarys udstillingsprofil og deres arbejde med Melanie Kitti. Det er kunstnerens første soloudstilling i galleriet, men hun har de seneste år udstillet vidt og bredt på landets førende institutioner. Heriblandt Overgaden, Rønnebæksholm, Ariel, ArtHub Copenhagen (kurateret af SOL), Heirloom mfl. 

Læs interview med Melanie her.
Støttet af Indre By Lokaludvalg og Frederiksbergfonden

FEBRUAR

Screenshot fra TOFU Collectives www

TORSDAG 8/2 2024

Denne torsdag står i musikkens tegn når vi skal opleve to udstillinger der forbinder visuel æstetik med musik og performance. Først viser nytiltrådte leder af Politikens Forhal Ida Schyum os rundt i udstillingen Green World. Herefter skal vi møde Tofu Collective i Danmarks første uafhængige, permanente udstillingssted og tværkulturelle samlingspunkt for kinesisksprogede og -etniske kulturer under navnet Tofu Space.

GREEN WORLD i Politikens Forhal kl. 10.30
Adresse
:
Politikens Hus, Forhallen, Rådhuspladsen 37, 1785 København

“I sin første soloudstilling vækker Zoumer fortidens kvindelige malere, musikere og frihedskæmpere fra Algeriet til live i en grøn verden. Blandt punkede tryk og intuitiv spray tårner stikkende sommerfugle sig op som budbringere fra det hinsides, der understreger, hvordan kunstneren insisterer på at danne bånd mellem generationer og tider.

Ud fra teenageværelset på Amager blæste sangen O Green World på repeat af det engelske tegneseriefigur-band Gorillaz. På væggen hang det berbiske flag, hvori farven indgår og står for naturen. Og under rejserne ned til familien i Nordafrika blev monumenter om natten oplyst i grøn som et symbol på nationens frihed fra fortidens kolonimagt. 

Zoumers kunstnernavn er en hyldest til en frihedskæmper fra 1800tallet, Lalla Fatma N’Soumer, der som kvinde ledte kampe mod den franske kolonimagt i Algeriet. Z’et, som Zoumer selv har tilføjet, kommer fra Algeriets landekode. Et dyk ned i Zoumers univers er en dannelsesrejse i vigtige og ofte oversete algeriske navne, såsom den modernistiske billedkunstner Baya Mahieddine og det progressive kvindeband Djur Djura fra 70erne.”
Tekst fra pressemeddelelsen

TOFU SPACE Kl. 12
Adresse:
Tofu Space, Læderstræde 15, 1201 København K

“Betegnelsen tofu henviser til den lille firkant (☐) som et digitalt fænomen, der ofte fremkommer, når kinesiske skrifttegn forsøges visualiseret ved brugen af latinske skrifttyper – en slags tomrum som visuel markør på kløften mellem øst og vest. Med Tofu Space vil foreningen i samarbejde med et internationalt netværk af kunstinstitutioner og -faglige udfylde dette tomrum ved at skabe et fast forankret kulturtilbud med et konstant globalt udsyn, der kan agere kunstnerisk og mellemfolkeligt bindeled mellem Danmark og verdens mange kinesisktalende områder.

‘Mermaid Awakening Club’ står i forlængelse af Betty Apples ti år lange performative og digitale bearbejdelse af havfruevæsnet – som kunstner og professionel havfruedykker – i en sci-fi-futuristisk undersøgelse af kroppens og kønnets transformative potentialer, når verdenshavene flyder over, og den digitale verden går i selvsving.

Kunstneren er kommet fra Taiwan til København for at advare Den Lille Havfrue mod tabet af menneskehedens frie leveform i takt med tiltagende global polarisering og klimaforandring. Med paralleller til ravekultur, queer sci-fi og post-internet fænomener vil Betty Apple transformere lokalerne i Tofu Space til en multisensorisk oplevelse, der inviterer publikum til at møde sin havfrueavatar i en maritim fremtid, hvor køn, krop, race og nationalitet opløses og frigøres i den digitale dybdes flydende form. Med referencer til Den Lille Havfrue vil spørgsmål om blandt andet repræsentation, kropsautonomi, objektificering og kropslig kommercialisering sættes i højsædet for en diskussion om, hvordan den digitale verden i fremtiden kan bebos i samhørighed og frihed, når verdens kontinenter oversvømmes.

Som længslen efter transitionen fra havfrue til menneske i H. C. Andersens eventyr, er det altså nu frihedsbehovet for kødets overgang til pixels, som havfruevæsnet søger.”
Tekst fra pressemeddelelsen

Firelei Báez in her studio. Still image from ‘I Consider Myself a Filter’
Louisiana Channel, 2023: https://channel.louisiana.dk/

1/2: Udstillingsbesøg Louisiana
FIRELEI BÁEZ – Trust Memory Over History
Første torsdag i februar besøger vi den dominikansk-amerikanske kunstners farvestrålende og anmelderroste udstilling på Louisiana i Humlebæk:
Fra udstillingsteksten:
“Gennemgående synes det fra Firelei Báez’ side at være forsøg på – gennem nye visuelle koder – at skabe mere nuancerede portrætter af marginaliserede grupper. Hendes værker er fulde af poesi, smerte og kraft, og samtidig med, at hun udfordrer og konfronterer Vestens traditionelle historieskrivning og voldelige magtstrukturer, rummer hendes billeder også en enorm skønhed”

JANUAR

Halmang af Jane Jin Kaisen i Martin Asbaek Gallery
Photo by David Stjernholm

25/1: Udstillingsbesøg Jane Jin Kaisen på Martin Asbæk Gallery + Hiu Tung Lau på Alice Folker Gallery

Om udstillingen Halmang:

“The presented artworks all derive from Hado village in Jeju Island, Korea, the hometown of the artist’s grandparents and a place she has returned to multiple times over the last twenty years. The sea, gendered labor, and spirituality play a key role in the exhibition, which revolves around questions of the interconnectedness between environmental and social sustainability. The eponymous video work Halmang (2023) was created with a group of haenyeo women sea divers in their 70s and 80s and filmed near a shamanic shrine for the wind goddess Yongdeung Halmang. It was also from this area that Kaisen’s grandmother during her lifetime used to depart for the sea as a haenyeo. In Jeju, shamanic goddesses are called ‘halmang’. It is also the term for ‘grandmother’ and a respectful form of address for a woman.” – fra pressemeddelelsen.

Galleriets direktør Liselotte Birkmose tager imod os og fortæller om udstillingen

Hiu Tung Lau x Alice Folker Gallery
Efter besøget hos Martin går vi til Esplanaden og oplever endnu en udstilling hos Alice Folker Gallery. Her et kort uddrag fra pressemeddelelsen:
“Through apparent simplicity and minimalist compositions, Lau attempts to convey the sea of complex human emotions. She explores themes such as gender, sexuality and identity. Her work can be regarded as a meditation over the process of painting where she explores experiences that had an emotional impact on her.” læs mere her

11/1 kl. 11: Forfattermøde Mikkel Krause Frantzen

Mikkel Krause Frantzen er far, forsker og forfatter – bl.a. til bogen En fremtid uden fremtid hvor kapitel 8 præsenteres under titlen: Personlige erindringsfragmenter om livet som fødselsdeprimeret far. Bogen handler om depression som politisk problem og kunstens alternative fortællinger. I sin bog Klodens Fald beskæftiger Mikkel sig med klimasorg, kulturelle repræsentationer af olie og plastik og forholdet mellem klimakrise, utopi og science fiction. Til daglig arbejder Mikkel både som litteraturanmelder hos Politiken og som lektor på Københavns Universitet hvor han er en del af forskningsprojektet OIKOS – A Cultural Analysis of Care and Crisis in the 21st Century. Foto: Klodens Fald forside er illustreret af Asbjørn Skou og udgivet af Laboratoriet for Æstetik og Økologi. Læs DGUBs anmeldelse af bogen her.

18/1 kl. 11: Kuratorintro på O – Overgaden:
Cassie Augusta Jørgensen Slit Your Click +
Anna Sofie Mathiasen: Folly
O – Overgaden, Christianshavn

Anna Sofie Mathiasen: Pet Follies I, video still, O—Overgaden, 2023.

Anna Sofie Mathiasens udstilling omsætter spørgsmål om mental og miljømæssig sundhed til animation, tegning
og skulptur med løse referencer til Cirkeline og den
schweiziske animationsserie Pingu. I små film fortæller kunstneren historien om en deprimeret pingvin, der ser haveprogrammer på sofaen, mens den forsøger at arbejde sig gennem depressionen ved at ty til bl.a. terapi, havearbejde og kompostering for til sidst at forsøge sig med at købe et stykke jord med sin ven, skildpadden. Anna Sofie selv har ligeledes anlagt en have i udstillingsrummet på O – Overgaden Kunsthal.

Cassie Augusta Jørgensen: Slit Your Click, video stills by the artists and Ani Liv Kampe, O—Overgaden, 2023.

Cassie Augusta Jørgensen (1991) er danser, performance- og billedkunstner. Hun tog afgang fra Det Kongelige Danske Kunstakademi sidste år med værket The Danish Girl Dick, der iscenesætter tre historier fra kunstneren Lili Elbes liv.

TIDLIGERE

DECEMBER

21/12 Kl. 11-13
2 x Studiovisits
Frederiksholms Kanal, indre by

Kunst på Barsel afslutter 2023 denne solhvervstorsdag 21/12 med to spændende studiovisits på Statens Værksteder for Kunst: Kristoffer Raasted.

Kristoffer Raasted har en MFA fra Det Kongelige Danske Kunstakademis skole for mediekunst, med udvekslingsophold i Paris, New York og Lissabon, og en supplerende mastergrad i kunstteori. I forlængelse af sin kunstneriske praksis optræder han som sanger i forskellige konstellationer, bl.a. i samarbejder med sin partner Ragnhild May.

Han er i gang med sin praksisbaserede ph.d. under titlen New Connections – queering the radio voice hvor han bl.a. undersøger forholdet mellem krop og stemme, særligt vores normative opfattelser af, hvilke stemmer – anatomiske såvel som syntetiske – der forbindes til hvilke kroppe. 

Foto af KR: Lou Mouw

Gratis men tilmelding vigtig: malousolfjeld@msn.com

Kunst på Barsel er drevet af @malousolfjeld og støttet af Frederiksbergfonden

NOVEMBER

7/12:
Oikonomia – en fremtidsudstilling af Den Grønne Ungdomsbevægelse
Sted: Arnestedet ved indgangen til Enghaveparken
Tid: kl. 12.30
Den første torsdag i december mødes vi først i Enghaveparkens lille udstillingssted og oplever Oikonomia.
Herefter går vi forbi Collega og oplever den smukke Doula-udstilling The birthkeeper altar.
Kl. 14 slutter vi af i C4 Projects hvor vi møder billedkunstner Ida Retz til en samtale om hendes soloudstilling Ghosting.

OIKONOMIA er en udstilling lavet af Den Grønne Ungdomsbevægelse i samarbejde med Vesterbro Bibliotek og Kulturhus.

Den Grønne Ungdomsbevægelse siger om OIKONOMIA:

“Et rum, der er opstået ud fra vores længsel efter forbundethed. Vi har udforsket, hvordan hverdagen kan føles i et samfund, hvor uendelig økonomisk vækst ikke er omdrejningspunktet. En utopi, hvor kærlighed og omsorg danner rammen for hvordan vi er sammen.
Vi vil skabe nye forestillinger for fremtiden
En åbning til at mærke, lytte, træde til side, og give plads til alt hvad vi lever med,
Så vi ikke fylder det hele.”

7/12 kl. 14: Udstillingsbesøg Ida Retz Wessberg Ghosting
C4 Projects, Enghave Plads

“Soloudstillingen af Ida Retz Wessberg kredser om de oplevelser vi som mennesker får, når vi prøver at danne relationer med hinanden på digitale platforme – både privat og professionelt.

Ghostes man af nogen, er det fordi at man har forhåbninger – enten professionelt eller privat – om et job, en date, et venskab eller lignende og oplever at personen man er i kontakt med pludselig holder op med at svare. Ghosting er et fænomen, som har vundet stort indpas i takt med udbredelsen af online kommunikation. Dette forandrer måden, hvorpå vi møder hinanden og danner relationer. I den digitale verden er ikke de samme krav til vores opførsel og hensyntagen til hinanden, som i den fysiske.

Neurovidenskabelige undersøgelser viser, at en person ved fysisk smerte udløser naturlige opioider i hjernen, som hæmmer oplevelsen af smerte. Samme fænomen opstår, når en person føler sig underkendt eller afvist af andre. Undersøgelserne peger altså på at afvisninger, som ghosting, bogstaveligt talt gør ondt.

Ghosting er kurateret af Anne Munnecke, og er den sidste udstilling i c4 projects udstillingsprogram: The Hospitality Programme. En udstillingsrække, der udersøger menneskelige relationer og temaet Gæstfrihed: Gæstfrihed som begreb og gæstfrihed som handling. Overordnet set er det et udstillingsprogram, der tager fat i de samtaler og udvekslinger, som opstår når vært og gæst mødes, spændingsfeltet mellem tid, sted og krop i et eksistentielt og essentielt perspektiv.”
– uddrag fra udstillingsteksten

14/12 kl. 11: Yoga x O – Overgaden med Naomi Maria, Christianshavn. NB: egenbetaling på 50kr til yogainstruktøren via mobilepay

Vær med torsdag d. 14. december kl. 11 til et særligt forældrefællesskab i samtidskunsten: Denne torsdag kan forældre og babyer være med, når Kunst på Barsel besøger kunsthal O – Overgaden til en guidet, afslappende yoga session med yogainstruktør Naomi Maria på 45 minutter i kunstens smukke omgivelser.

Yogaundervisningen er tilrettelagt, så der er plads til baby men fokus på forælderens krop og sind.
Book din plads ved at sende en mail til malousolfjeld@msn.com med “Yoga O – Overgaden” i emnefeltet. Når du modtager bekræftelse får du samtidigt et mobilepay nummer til betaling på 50 kr. (dækker både 1 voksen og dennes barn/børn og går direkte til yogainstruktørens løn).

Kunst på Barsel besøger O – Overgaden udenfor åbningstid, og der er således rig mulighed for at opleve udstillingerne efter yoga, samt rum til babyers leg, pludren, gråd, amning, skiftning osv. undervejs.

Efter yogatimen er man velkommen til at se kunsthallens to aktuelle udstillinger af de unge kunstnere Cassie Augusta Jørgensen og Anna Sofie Mathiasen eller blive hængende og hygge sig i kunsthallens O – Rooom.

30/11: Studiovisit Marie Holm Østerskov
Sted: Nordvest – i Maries private hjem

Den allersidste dag i november besøger vi kunstner Marie Holm Østerskov i hendes hus som hun fraflytter pr. 1. december for at rejse ud i verden på eventyr sammen med sin mand, børn og 20 andre familier. I løbet af det næste års tid skal Marie dokumentere The Travelling Village og opleve nomadelivet på egen krop. Inden hun tager afsked med sit hus får vi lov til at komme indenfor og opleve hendes ”Post Partum Series”, som netop er hjemvendt efter at have været udstillet på de danske hospitalers fødegange og barselsafsnit. Maries kunst beskæftiger sig bl.a. med relationer, overgange, hekse og ritualer. I samarbejde med Shékufe Tadayoni Heiberg og Cipa Pape har hun skabt den årlige tilbagevendende begivenhed Sankt Hendes med båltaler og midsommersang, der hylder heksen frem for at brænde hende: Lyt med her.

I sin kunstneriske praksis arbejder Marie Holm Østerskov relationelt med naturmaterialer og menneskekroppen, som i performative fotografier smelter sammen og danner sammensatte biokroppe mellem arter. Forbindelsen mellem mennesket og naturen er også omdrejningspunktet i performances, der gennem rituelle handlinger aktiverer værker af fundne naturmaterialer, plantefarvet tekstil og cyanotypi.

Wakeah Jhane Grandmother’s Prayers, udstillet på Heirloom

23/11: Udstillingsbesøg Heirloom CAA & Sharp Projects
Sophia Luna Portra Twilight Sleep kurateret af Laura Gerdes-Miranda på Sharp Projects, Blegdamsvej
A mother always has a mother på Heirloom, Sølvgade
Mødested: Sølvgade 36 kl. 11

Denne torsdag besøger vi først Heirloom Center for Art and Archives kl. 11, hvor vi skal opleve en gruppeudstilling omhandlende intergenerationelle relationer. Kunsthistoriker og co-stifter af Heirloom Johanne Løgstrup tager imod os og fortæller lidt om stedet og udstillingen.

Kl. 12 bevæger vi os op mod søerne og videre ind ad Blegdamsvej hvor vi skal besøge kunstneren Sophia Luna Portras soloudstilling på Sharp Projects. Både kunstner og kurator Laura Gerdes-Miranda vil være til stede og fortælle om deres arbejde med udstillingen som handler om rettigheder til reproduktion.

Foto: Asbjørn Sand

Forfattermøde Duncan Wiese
Torsdag d. 16. november kl. 12
Sted: Frederiksberg Bibliotek

Denne torsdag møder vi Duncan Wiese til en samtale med kunstner Kristoffer Raasted om fædreskab og poesi.

“Det kan være hektisk og overvældende at være småbørnsforældre, og for mig er det at skrive et rum, hvor jeg kan puste ud og bearbejde og fordøje den slags. Et sted, der står stille. Som forfatter er det naturligt for mig, at gribe ud efter litteratur, til at forstå min verden, men jeg havde svært ved at finde fædreskikkelser i mine bøger, jeg kunne spejle mig i. Til gengæld fandt jeg mange bøger om moderskab og mødre, som talte til mig. Forældreskabet er i rivende udvikling de her år, og for mig, er litteraturen en af de vigtigste steder, hvor vi kan afprøve nye former og udtrykke nye ideer, samtid med vi forholder os nænsomt til det gamle.” – Duncan Wiese

Nikoline Liv Andersen Utopia i Møstings
Foto: Torben Eskerod

Udstillingsbesøg: UTOPIA
Torsdag d. 9. november kl. 12
Sted: Møstings
Andebakkesti 5
2000 Frederiksberg

Fra udstillingsteksten:
Efteråret i Møstings byder på soloudstillingen UTOPIA af den danske billedkunstner og designer, Nikoline Liv Andersen. Udstillingen forener klassiske håndarbejdsteknikker i et univers, hvor menneske og natur vikler sig ind i hinanden. Det dunkle og fortættede blander sig med lyse og lette materialer og frembringer transitioner, der både er smukke og voldsomme, og hvor håb og fortvivlelse mødes. I UTOPIA bliver menneskets samhørighed og konflikt med naturen konkret, og det fungerer som et modspil til hastigheden i det moderne samfund og dets stigende afhængighed af den digitale verden.

Foto: Brian Kure

Ida Sønder Thorhauge studio visit
Torsdag d. 2. november kl. 12
Sted: Wilson Saplana Gallery 

Den første torsdag i november inviteres Kunst på Barsels forældre indenfor hos billedkunstner Ida Sønder Thorhauge.

Vi møder Ida til en snak om hvordan hun har fået sit nye liv som både mor og kunstner til at hænge sammen og taler om hvordan forældrerollen har inspireret hendes kunst, og hvordan hun forholder sig til kunsthistoriens utallige afbildninger af mor-barn relationen i sine egne værker.

“Jeg har gennem årene, både før, under og efter jeg gik på kunstakademiet mange gange fået at vide, at man som kvindelig kunstner må vælge mellem at blive mor eller at få en karriere. Det har været en voldsom besked at få som ung og håbefuld kunstner. Det er heldigvis en af de fortællinger som der virkelig bliver rykket ved i disse år, takket være alle de seje kvinder og personer der står frem, taler højt og står sammen. Med styrke fra disse bevægelser og med min fantastiske partner i hånden glæder jeg mig utroligt meget til at vores lille pige kommer til verden til sommer”

Sådan skrev kunstneren på sin instagram profil d. 8. marts 2022 få timer inden et arrangement hos hendes galleri i anledning af Kvindernes Internationale Dag. Her deltog Ida Sønder Thorhauge i en vigtig debat om hvordan kunstscenen – ligesom så mange andre scener – ikke ligefrem er indrettet til kvinder med (ønske om) børn. 

Vi mødes i kunstnerens galleri Wilson Saplana, bl.a. fordi hendes atelier er uegnet for børn, da hun arbejder med oliemaleri.

Oktober

Fotograf: GRAYSC

Udstillingsbesøg Collega og C4 Projects
12. oktober

Udstilling The Birthkeeper Altar

Anden torsdag i oktober skal vi opleve udstillingen
The Birthkeeper Altar
faciliteret af kunsthistoriker, kurator og mor Lotte Løvholm som sidste år åbnede udstillingsstedet Collega på Vesterbro. The Birthkeeper Altar viser værker af Lea Gulditte Hestelund, Nanna Lysholt Hansen, Olga Ravn og Tabita Rezaire og er kurateret i samarbejde med Amakaba, beliggende i Amazonas i
Fransk Guyana.

Læs mere om udstillingen, kunstnerne og workshops hos Collega her.

Foto: Arendse KrabbeDokumentation af Lyttesituation, Mustarinda, Hyrynsalmi, FI, 2022

Kinship – Sympathetic Resonance
– en gruppeudstilling af Arendse Krabbe, Marie Holm Østerskov og Mette Borup Kristensen

D. 12. oktober kl. 14 besøger vi C4 Projects på Dybbølsgade.

c4 projects er et udstillingssted i København, som organiserer og kuraterer en række udstillinger, der præsenterer et mangfoldigt udsnit af den nyeste samtidskunst. c4 er et eksperimenterende udstillingssted der vægter en undersøgende tilgang til kunst, kuratering og formidling.

C4 er drevet af kunstnerkollektivet bestående af Naja Maria Lundstrøm, Marie Melchiorsen, Anne Munnecke, Camilla Reyman, Anna Bak, Luise Noora Sejersen og Rikke Ehlers Nilsson.


Fra udstillingsteksten:
“Ultimately all earthlings are kin in the deepest sense”
– Donna Haraway

“Kinship – sympathetic resonance” er en fælles udstilling af Marie Holm Østerskov, Arendse Krabbe og Mette Borup Kristensen, med værker der på forskellige måder skaber forbindelse mellem mennesket og naturen, og rækker ud efter hinanden i genkendelse af slægtskabet mellem kunstneriske tilgange og praksisser. Fælles for de tre kunstnere er en stedsspecifik tilgang med ønsket om at sanse og forbinde sig til miljøet udenom os, til planteverdenen og årstiden samt brugen af indsamlede naturmaterialer i værkerne.

Forfattermøde med Nanna Storr-Hansen
5. oktober 2023 på Frederiksberg Bibliotek

Fra penge og produktion til omsorg og reproduktion; vinder af Informations litteraturpris Montanaprisen viser os igennem poesien hvordan den økologiske krise går hånd i hånd med samfundets omsorgskrise, og forener således klimakamp, klassekamp og kvindekamp.

I sin anmelderroste digtsamling ‘Bøgetid’ forbinder forfatteren moderskabet og landskabet, urtiden, mosen og bøgen. Vi mødes på Frederiksberg bibliotek til oplæsning og hvis vi er heldige fortæller hun lidt om hvordan det har været at flytte ud af byen, bosætte sig i en skov og hjemmepasse sine børn i en familie hvor begge forældre lever af at digte.

Cisternerne + Galleri von Bartha
Torsdag d. 19. oktober
Søndermarken + Carlsberg

Fotograf: Malthe Ivarsson

Tredje torsdag i oktober skal vi på museum i Søndermarken og på galleri i Carlsberg. Vi mødes tidligt denne dag så vi kan komme ind i Cisternerne før de åbner og således opleve udstillingen helt for os selv, med lov til at synge, græde og snakke inden de andre gæster kommer kl. 11. 

Galleri von Bartha, Pasteursvej 8, 1799 København

Von Bartha er et nyåbnet galleri i Carlsbergbyen ejet af den schweiziske gallerist Stefan von Bartha og drevet af direktør Mamie Beth. Mamie tager varmt imod os og byder hjertelig velkommen til børn og forældre mens hun fortæller om galleriet, udstillingen, sit arbejde og livet som mor og karrierekvinde.